Roskilde Comedy Nights
Oktober, november og december 2018
Som noget helt nyt slår Teater Lo Specchio i denne sæson dørene op for det faste månedlige comedy-show ROSKILDE COMEDY NIGHTS. Den sidste fredag i hver måned vil du således kunne opleve alt fra hylende morsomt stand-up til hæsblæsende impro-comedy, samt andre komiske acts. Alt sammen på én og samme aften lige her i Roskilde!
ROSKILDE COMEDY NIGHTS er ideelt som opvarmning før byturen eller bare som en sjov aften i selskab med dine venner, familie eller din revisor. Selvom det er sidst på måneden og pengene er små, så frygt ej! Vi har sørget for særdeles overkommelige priser, så alle kan være med. Der er rent ud sagt ingen undskyldning for at blive hjemme! Aftenens komikere afsløres først på selve aftenen. Der kan som altid købes kolde drikkevarer i Teater Lo Specchios bar. Billetpris: 20 kroner Laver du comedy og kunne du tænke dig at afprøve dit materiale? Så kontakt Sebastian Reuber omkring mulighederne for et evt. spot denne aften. |
Ronja Røverdatter
April og maj 2018
I år tager børne/ungeholdet jer med på en fantastisk rejse ind i Astrid Lindgrens skønne univers når de sætter Sebastians musical om Ronja Røverdatter op.
Glæd jer til at møde grådværge, heksefugle, røvere og rumpenisser i denne vidunderlige, musikalse fortælling om Ronja Røverdatter og hendes eventyr i Mattisskoven |
Udenfor Pædagogisk Rækkevidde
Dato: 30/03-2018
Lo Specchio er stolte af at kunne præsentere et anderledes og fængslende stand-up show med Brian Nygaard, Lars RS og Patrick "Padden" Vallys.
Mød 3 mænd, der alle er vokset op i hårde gademiljøer, hvor vold, stoffer og halvlange domme var dagligdag, og hvor samfundets normale regler ikke altid blev overholdt. Det er showet om hvordan livet som ”voksen” kan være svært, når man ikke engang har lært at være barn. Det er hårdtslående humor, der bevæger sig mellem det tragiske, det alvorlige, det skøre, det absurde og helt fjollede. De 3 komikere har tilsammen fået 51 fængselsdomme og siddet inde i 21 år. Før i tiden kunne de tømme et bryggeri på en weekend, nikke skaller uden grund og konsumere al nervemedicin fra ethvert middelstort apotek på en dårlig dag. De har haft 150 jobs – og er blevet fyret fra de 149. I dag er de alle 3 ikke bare clean, ædru og kriminalitetsfri, men de er også livsglade, på ret køl, energifyldte og klar til at dele deres historier. Derfor byder de nu deres lettere blakkede fortid op til dans gennem stand-up. |