Forhusets Helte/De frivillige
Som frivillig aka Forhusets helte har du til opgave at der er rent og gjort klar inden forestillingen begynder, samt afrydning og optælling af kontanter efter forestillingen. Derudover indebærer det at stå i baren samt at tjekke gæstelisten af, som de gæsterne ankommer. Du vil være ansigtet udadtil og derfor er din rolle rigtig vigtig i forhold til at give et godt indtryk. Du har mulighed for at være frivillig på teatret 1-5 gange om måneden afhængig af sæson. Du behøver ikke at have erfaring, da du vil blive lært op løbende af en erfaren frivillig fra teatret, dog skal du mindst være 18 år. Vi forventer at du er imødekommende, kan give et smil til vores gæster og ønske dem en god forestilling, er mødepligtig samt har lysten til at være her. |
Lys- og lyd tekniker
Lys og lyd er en meget vigtig del af en teaterforestilling. Her på teatret har vores teknikere til opgave at designe og styre lys og lyd til diverse forestillinger og arrangementer. Så hvis du interesserer dig for teknik og har lyst til at udfolde din kreative side, er det lige dig vi har brug for. Du har mulighed for opgaver på teatret 1-5 gange om måneden afhængig af sæsonen. Du behøver ikke have erfaring da vores teknik er simpel, og vi vil guide dig igennem det. Du skal minimum være fyldt 16. Har du lyst til at gøre vores forestillinger endnu bedre med fantastisk lys og lyd så vil vi meget gerne høre fra dig.. |
Kostumier
Teatrets kostumierer har til opgave, I samarbejde med de enkelte hold, at finde flotte kostumer til forestillingerne. Dette gælder både vores børne- og voksenhold. Teatret har et stort kostumelager til rådighed med alverdens forskellige kostumer. Du har mulighed for at være kostumier 1-5 gange om måneden afhængig af sæson. Du behøver ikke have nogen erfaring, men blot være interesseret i at finde de bedste kostumer til vores skuespillere. |
Underviser
Som underviser har du ansvaret for et hold, som vil bestå af max 15-20 deltagere. Du står for at skulle sammensætte undervisningen, som passer til deltagerne og deres alder, samt at sætte en forestilling op i sidste ende. Du har derudover kontakten med forældrene og skal sørge for at informere dem om hvordan undervisningen vil forløbe, øve- og spilledatoer samt evt. ændringer i disse. Vi forventer at du er ansvarlig og sætter et godt eksempel for vores medlemmer især hvis du har et af børneholdene, mødepligtig, kreativ og god til at samarbejde, da vi gerne ser at der er 2 undervisere pr. hold. |