Årets forestillinger 2017
Papmanden
En soldat og en pige mødes på en fælled tæt på et militært skydeterræn. De forelsker sig, men forholdet kompliceres, da pigens mor og far dukker op, og endnu mere kompliceret bliver det, da majoren træder ind på scenen.
Teaterstykket Papmanden er en afskyelig, morsom og absurd komedie om drifter, moral, kærlighed og svigt. |
BoardingpassStykket her tog dig med ombord som passager på det splinternye fly: airbus 390.
Det er flyets første flyvning med passagerer og alle er spændte. Alt går dog ikke som planlagt da flyets motorer går i stå oppe imellem skyerne, og de må nødlande på en mystisk ø. 'De første problemer er at der intet signal er på øen og at få styr på, ellers badeferie-klar passagerer, men kaptajnen finder hurtigt ud af at der er langt større ting at bekymre sig om, da mystiske hændelser begynder at finde sted. En tiger som kun han ser dukker op i strandkanten, og et menneske lignende stammefolk invitere besætningen på middag. Dette halv-interaktive stykke tog dig med på en spændende og ikke mindst spirituel rejse, for både store og små, og var en visuelt indragende oplevelse ved blandingen af film og teater. |
Alice i Eventyrland
Årets stykke fra børneholdet var et hyggeligt og morsomt take på den klassiske historie om Alice i Eventyrland.
I stykket følger vi den Alice, som efter sin fars død, står med ansvaret for at redde hans skræntende firma. Hun bliver trukket ind i Eventyrland hvor hun må hjælpe Eventyrlands beboere med at stoppe den røde dronnings regime. Til sidst må hun tage det endelige valg om hun skal ændre sig og gøre noget hun ikke bryder sig om eller om hun skal være sig selv og følge sin egen moral - Et valg, som i sidste ende hjælper hende med at gøre det rigtige tilbage virkelighedens verden. |
Chicago Gangsters.
Teenageholdets forestilling foråret 2017
De to venner Lewis og Tony, bor sammen i en lejlighed i Chicago. Lejligheden er ejet af gangster-bossen Giovanni, og efter Lewis ikke længere har ønsket at arbejde for gangsterbossen, er huslejen på lejligheden måned for måned vokset, så de to venner nu har en gæld på 15.000 dollars. Det kan de to venner ikke umiddelbart betale, men da de får et tilbud fra Giovanni om, at de får strøget deres gæld mod en ”mindre” tjeneste tager begivenhederne fart. Centralt i begivenhederne står også Giovannis kæreste Patricia og Lewis søster Olivia. Der bliver skudt, dræbt og grædt. Alkoholforbuddet bliver overtrådt og ingen er til at stole på. Men pigerne er smukke og mændene spiller seje, og til sidst går livet alligevel videre. |
|
De Ubudne GæsterImpro-comedy-gruppen Ubudne Gæster Har endnu en gang været ude på løjer på det lille teater på Eriksvej.
Gakket impro af bedste skuffe. |